Det behøver ikke sige "knæk", når du går til kiropraktor!
Er du en af dem, der holder dig langt væk fra kiropraktorer, fordi du har hørt at behandlingen siger "knæk"? Den frygt er ubegrundet, da kiropraktoren kan behandle på flere forskellige måder uden at det siger "knæk".Først vil jeg starte med at aflive en myte: "Knæklyden ved kiropraktor behandlingen fremkommer fordi de brækker knoglerne mod hinanden." Det passer ikke. Lyden opstår derimod fordi at ledfladerne ved behandlingen bevæges lidt fra hinanden, og det giver et vacuum i ledkapslen. Det vil sige at lyden er et rent fysisk fænomen og ikke fra knoglerne.
Tryghed for patienten
Du har måske hørt fra andre der går til kiropraktor, at "de vrider nakken eller ryggen og så larmer det helt vildt.". Det kan afholde dig fra at søge kiropraktisk behandling mod smerter i ryg, hoved, arme eller ben, da du er bange for denne behandling. Det er blot en af flere måder at behandle på og hvis du ikke har lyst til det skal du bare sige det til kiropraktoren. Det vigtigste i behandler-patient forholdet er at patienten føler sig tryg ved situationen.Det er rigtigt at kiropraktorer i mange år primært har benyttet sig af manipulationsbehandlingen, som giver denne knæklyd, men mobiliseringsteknikker, hvor det låste led af flere gange gradvist løsnes, er mindst lige så effektive og de bruges mange steder i dag.
Patienttilfredshed
Ved en patienttilfredshedsundersøgelse, hvor patienter med nakkesmerter fik enten manipulationsbehandling eller blev mobiliseret viste det sig, at effekten af de to behandlinger var næsten ens. Patienterne blev spurgt 1 måned efter behandlingen og igen efter 3 måneder. Resultatet hælder endda til at patienterne synes mobiliseringsbehandlingen gav et lidt bedre resultat.Muskel ubalance
Leddene er vigtige, men deres funktion skal også ses i sammenhæng med muskulaturen. Hvis du i længere tid har gået med ondt i nakke eller lænd kan det skyldes at nogle muskler er blevet for stramme og andre for slappe. I den situation kan den primære behandling være stræk af de spændte muskler og aktivering af de svage muskler.Det gælder for kiropraktorer ligesom for håndværkere om at have flere forskellige slags værktøj i værktøjskassen, for på den måde at have de bedste muligheder for at løse de givne opgaver.
