Lysken smerter og sport
I alle de sportsgrene, hvor man løber, hopper, springer eller sparker er benene og bækkenet - og dermed også lysken - ekstra udsat for overbelastninger.Smerter i lysken kan f.eks opstå akut ved forstrækning eller komme snigende som smerte rundt langs hoften og ned mod lysken. Ofte gør det ekstra ondt, når man sparker eller løber.
Kan stamme fra bækkenet
Hvis lysken smerterne opstår akut ved en bestemt bevægelse eller overbelastning er det forholdsvis indlysende at smerten nok skyldes en forstrækning af muskulaturen i lysken.For hurtig bedring er det en god idé med aflastning, let stræk efter nogle dage og derefter genoptræning.
Men hvis smerterne i lysken derimod kommer snigende og evt. i forbindelse med at du har lidt ondt i ryggen kan det skyldes en fastlåsning af bækkenleddene.
Det kan også være fordi muskulaturen omkring hoften er for stram pga. hård træning - og derved bliver bevægelsen i hofteleddet nedsat og det kan give lyskensmerter.
Det kan behandles!
Skyldes smerterne fastlåsning i bækkenet eller for stramme muskler er der ingen grund til at gå i lang tid og vente på at det går over - man kan ligeså godt søge behandling og blive smerterne kvit.Ved at løsne bækkenleddene og udspænde muskulaturen omkring hoften er der stor sandsynlighed for at dine lyskensmerter også forsvinder.
